Kobber, guld og silke

Kultur og traditioner

Omans kultur er præget af 5000 års søhandel. Allerede i det 3. årtusinde f. Kr. forsynede skibe fra det daværende Magan højkulturerne i Mesopotamien og Indusbækkenet med værdifuldt kobber. Antikkens dyreste luksusvare var røgelse fra Sydoman — grækerne og romerne betalte med guld svarende til røgelsens vægt. Den dag i dag er røgelse allestedsnærværende i Omans hverdag, og de arkæologiske steder langs røgelsesvejen vidner om fortidens rigdom.

Allerede i middelalderen sejlede dristige omanere over de syv have til Kina, hvor de byttede dadler til porcelæn og silke. Deres eventyrlige sørejser dannede senere grundlaget til legenden om Sindbad søfareren. Omdrejningspunktet for det omanske handelsimperium var i midten af det 18. århundrede den sagnomspundne ø Zanzibar ved Østafrikas kyst.

Omanernes mangeårige kontakt med kulturerne i Østafrika, Indien og Østen efterlod tydelige spor i hverdagen, i arkitektur og ornamentik, musik og skikke. Omanske kvinder klæder sig gerne i prægtige parfumerede stoffer fra Afrika eller Indien.

På festdage «røger» mændene skægget med røgelse og og tager deres krumme dolk på, khanjar. Det er ikke et våben, men et statussymbol, et mesterværk af sølvsmedekunsten. Deres gulvlange gevandter, dishdashas, prydes af en kvast på kraven, som også vædes med disse ædle essenser. Den ædle kashmirdug til turbanen, ammama eller massar, væves i Kashmir specielt til dette formål. En hætte, der er rigt pyntet med ornamenter, kumma, er hverdagshovedbeklædningen for de omanere, der lever i landsbyer og byer. Den stammer fra Østafrika.

Hvis man rejser gennem Oman med åbne sanser, dykker man ned i en fortryllende duftkultur, opdager billeder fra svundne tider og hører foruden Arabiens stemmer og klange også Afrikas og Indiens.