Omans ark

Sydøst: Al Wusta

Sitrende hede ligger over Centralomans endeløse grussletter. Man lægger næsten ikke mærke til den lyse silhuet af den hvide oryx-antilop i skyggen af et af de få akacietræer. De ædle dyr var allerede uddød i den fri natur, men her fik de på initiativ af Sultan Qaboos et nyt levested igen.

I Omans geografiske hjerte er mennesker en sjældenhed. Det er et ideelt tilflugtssted for sjældne og truede dyr. 27.500 kvadratkilometer stor er fladen af fredningsområdet Jiddat al Harasis, der har eksisteret siden 1974 og i mellemtiden er blevet til UNESCO-verdensarv.

Faunaen og floraen i dette biosfærereservat er enestående. Foruden ca. 300 oryx-antiloper lever her arabiske gazeller og den sjældne nubiske stenbuk, vildkatte, honninggrævlinger, ørkenræve og ulve, ørkenharer og det ethiopiske pindsvin. Men også 180 forskellige fuglearter har man iagttaget her indtil nu, deriblandt så sjældne fugle som kravetrappen.

Fredningsområdet er ikke kun begrænset til ørkenområderne i landets indre, men går det det Indiske Ocean. Den mere end 300 kilometer lange kyst er en af landets smukkeste og mest afvekslende. Ingen strand ligner den anden. Hvid sandstrand følger efter stejle mørke klipper, turkisblå laguner strækker sig dybt ind i landet og er populære rastepladser for de lyserøde flamingoer. Alger farver vandet i søerne ved Khor Ghawi lysende pink. En kyst fuld af overraskelser og opdagelser.

Larmende slår havets bølger mod klipperne under sommermonsunen. Ingen fisker vover sig ud på det kogende hav i denne periode. P.g.a. det høje næringsstofindhold og den fremragende vandkvalitet er Omans farvande særlig rige på fisk — endog 13 forskellige hval- og delfinarter boltrer sig her.