Arabia Felix — lykkelige Arabien

Syd: Dhofar

Allerede for to årtusinder siden drog romerne ud for at opdage mirakellandet i orienten, hvor der fandtes træer, fra hvis bark der dryppede guld. Guld i form af en kostbar harpiks. Arabia felix kaldte romerne det — lykkelige Arabien. De nåede dog aldrig frem til det sted, de længtes efter.

Røgelsesharpiksens duft er allestedsnærværende i Dhofars landsbyer og byer, hverdagen er utænkelig uden den. Hvis man besøger den gamle suq i Salalah, dykker man ned i en raffineret dufternes verden.

Dhofars kvinder er berømte for deres ekskvisitte duftblandinger af røgelse, myrra, sandeltræ og blomsteressenser. Opskrifterne er hemmelige og går i arv fra moderen til døtrene.

Dhofar er Omans største provins. Høje som bjerge tårner klitterne af Rub al Khali på grænsen til Saudi-Arabien sig op, som forhistoriske landskaber virker de dybe canyons, som fra kystbjergene i mæandere har banet sig vej til sletten i nord. Klippetegninger og gådefulde skrifttegn vidner om deres tidlige bebyggelse.

Når den arabiske halvø om sommeren synker ned i gloende hede, søger tusindvis af turister fra golfstaterne tilflugt fra heden i Salalah. Fra juli til september dyppes denne kyststribe nemlig af monsunens udløbere i tæt tåge og støvregn. Vegetationen i bjergene ser ud til at eksplodere — et koldt grønt paradis midt i en glohed ovn.

Salalah, den lysende, er Omans næststørste by. Med 15 kilometer strækker den sig langs en endeløs sandstrand, omgivet af et subtropisk plantagebælte.

Under kokospalmernes grønne tag trives bananer og papajas specielt godt. De modne søde frugter tilbydes ved vejkanten — en fristelse, man ikke kan modstå.

Samharam, Al Baliid og Shisr — disse betydningsfulde arkæologiske steder langs den tidligere røgelsesvej er fredet UNESCO-verdensarv. På disse steder fornemmer man stadig den magiske virkning, som de allerede i antikken havde på romerne.