Et hav af farver og former

Øst: Al Sharqiyah

Sand blæses over vejen, strømmer om mørke klippekegler, som pludseligt rager op af sletten. Langsomt, men ustandseligt flytter honniggule sandklitter på mørkerød jord sig mod det azurblå hav. Majestætisk rejser den 2000 meter høje ryg af de østlige Hajarbjerge sig på horisonten.

Uvirkeligt stråler den blå farve af lagunen Khor Garama. Som dyppet i magisk lys forekommer de smalle slugter med de dybe vandhuller, omgivet af mørkegrønne bananstauder og dadelpalmer. Gyldent lyser strandene ved Ras al Jinz, hvor havskildpadder i tusindvis hvert år lægger deres æg.

Provinsen Sharqiyah ved den arabiske halvøs yderste østlige kant præges af stærke kontraster, farvernes spil og landskabets former. Men også forskellige livsstile støder her på hinanden.

Beduinerne af Wahiba trækker stadig omkring i sandhavets uendelige vidder med deres kameler, geder og palmegrenshytter. Frihed og mobilitet er vigtigere for dem end ejendele. Beboerne af oaserne i ørkenens udkant bygger derimod pragtfulde huse, som de dog måtte forsvare i mange århundreder. Utallige vagttårne og bygninger, der er armeret som fæstninger, vidner om turbulente tider, men også om fortidens rigdom.

Husenes tunge portaler, der er pyntet kunstfærdigt med træskæringer, stammer fra Østafrika, blev bragt til havnen Sur med skibe og transporteret videre derfra med kameler. Mellem bjerge og ørken forløb den mest betydningsfulde karavanevej fra Sur til landets indre.

Sur var porten til Zanzibar og Indien, omladningsplads for krydderier, elfenben, guld og silke. Nu som før bygges her dhows, de smidige arabiske både med den elegante bov.

Næsten ubebygget og kun vanskeligt tilgængelige er store dele af bjergregionen. Her opdagede man hemmelighedsfulde gravtårne, som er op til 8 meter høje og ældre end pyramiderne i Egypten. Også verdens næststørste hulekammer ligger skjult her, «Majlis al Jinn», åndernes forsamlingshal. I de smalle dale og slugter er der skjult endnu en skat — vand. De dybe bækkener, som er fyldt med den kostbare væske, bruges af menneskerne ikke kun til vanding af markerne, men også som drikkevandsreservoir.