Bürge, tyre og pnatager

Kystletten Al Batinah

Dadler, bananer, limoner, mangoer, tomater, gulerødder, auberginer, squash, kartofler — alt dette og mange andre grøntsager dyrkes på en 270 kilometer lang kyststribe mellem Muscat og Sohar. Plantage efter plantage, landsby efter landsby. Her lever en fjerdedel af Omans befolkning. De dækker hovedparten af landets behov for landbrugsprodukter, men fortærer naturligvis også en hel del af dem selv. Derfor betegnes Batinah-sletten af omanerne også gerne som landets mave.

Vandet, der er nødvendigt til dyrkningen, kan menneskerne takke bjergene i slettens vestlige område for. De opstigende fugtige luftmasser regner ned dér og fylder kystens grundvandsspejl op.

Flader, som kan dyrkes, har i denne region altid været sjældne og derfor også eftertragtet. Beboerne på denne kyststribe har derfor i mange århundreder været nødt til at beskytte sig mod invasioner. De byggede et tæt netværk af enkle flugtborge, men også fæstningsanlæg som dem af Nakhl, Barka, Rostaq og Al Hazm, der den dag i dag hører til landets mest betydningsfulde og seværdige.

Hver fredag eftermiddag finder et særligt ritual sted ved Barka. Her mødes egnens bønder med deres tonstunge pukkelkvæg til tyrekamp — eller rettere sagt til tyreskubning. Kæmperne står roligt midt i arenaen og presser hovederne mod hinanden. Den, der først viger, har tabt, og kampen er afsluttet. Intet dyr må nemlig blive såret ved den omanske tyrekamp — dyrene er for værdifulde, og der er ikke længe til den næste fredag.