Slugter, borge og terassefelter

Indre Oman: Al Dakhiliyah

Terassefelter i stejle skråninger, storslåede canyons og slugter, idylliske bjerglandsbyer, imponerende fæstninger og paladser — Dakhiliyah har i mange hundrede år været Omans kulturelle hjerte. Her var mennskerne beskyttet mod angreb, flankerne af de 3000 meter høje Hajarbjerge dannede en uovervindelig naturlig borg. Hvis man vil storme den i dag, følger man de godt markerede trekkingstier op til betagende udsigtspunkter i svimlende højder — en anstrengelse, som betaler sig!

Et tæt netværk af vandkanaler går gennem den uvejsomme bjergverden og sørger for, at små grønne paradiser uventet opstår af ingenting.

Nizwa var og er det åndelige centrum for Ibadiyah, den tolerante omanske islamske retsskole, men også for sølvsmedehåndværket. Fra fæstningens 23 meter høje monumentale rundtårn går blikket over endeløse palmehaver og byens store markedsområde. Hver fredag formiddag pruttes her højlydt om geder og køer.

Nizwa og også Bahla var en gang hovedstæder. Tilsvarende imponerende er deres arkitekur. De meget store lerforekomster ved Bahla gjorde det muligt at omhegne hele oasen med en 12 kilometer lang mur.

Som bjerge af ler rejser fæstningen Hisn Tamah sig af dadelpalmernes grønne hav. For tiden restaureres den skånsomt i den gamle lerbygningstradition under opsyn af UNESCO, som har optaget bygningen på listen over verdenskulturarv.

I fæstningen af Jabrin mødtes i det 17. århundrede filosofferne, litteraterne, kunstnerne og musikerne. De kunstfærdigt udformede rum og de malede trælofter gør dette kulturpalads til landets vigtigste bygningsmindesmærke.