På sporet af sindbad

Mad og drikke

I Omans køkken er de mange århundreder gamle handelsveje stadig levende og registrerbare for sanserne. Allerede læsningen af det omfangsrige spisekort fra en almindelig mellemklasserestaurant åbner portene til kulinarisk fjerne verdener. Man kan, eller snarere skal, vælge mellem specialiteter fra Kina og de raffinerede kulinariske nydelser fra det indiske og det arabiske køkken. Hvilket brød skal man bestille? Friskbagt japati, paratha eller nan?

Ris må under ingen omstændigheder mangle på bordet. Det er omanernes vigtigste grundnæringsmiddel. Med lidt råkostsalat, grøntsager, stegt kylling, fisk eller lammekød serveres den som biriani på hvert hjørne — også på de mest enkle restauranter.

Typisk omanske retter er chicken saloona, kylling, stegt eller kogt med tomater, løg, hvidløg og grøntsager. Bag spisekortets maqbuus skjuler sig lam med tørrede limoner, løg, tomater, hvidløg, grønne peberfrugter, kardemomme og kanel.

Samak pablo er fisk, bagt i kokosmælk og gurkemeje. Den nationale søde dessert er halwa, sukker og stivelse karamelliseret med smør og med smagen forfinet med safran og kardemomme. Den koges over åben ild i kæmpestore kobberkedler.

Næsten hele verdens kulinariske mangfoldighed får man på de bedre hotellers ekskvisitte restauranter. På såkaldte temaaftener hylder man den høje madkultur fra et bestemt land. Italien, Frankrig, Indien, Thailand og Mexico — verdens køkken er gæst i Oman.

Som mellemeuropæer bør man ikke gå glip af Seafood Night. Her kommer det omanske havs umådelige rigdom på bordet, friskfanget. Muslinger, østers, gambas og blæksprutter, tunfisksteaks og grillet havaborre, languster — for enhver ynder af fisk og skaldyr et højdepunkt af besøget i Oman.

Den omanske kaffe, qahwa, drikkes i meget små mængder af fine små porcelænsbægre. Den tilberedes af frisk ristede kaffebønner og krydres med kardemomme. Et ægte nydelsesmiddel — den ideelle afslutning på et overdådigt måltid.